Kære kunde.

Tillykke med dine nye hjul fra MS-BILER.
Vi har udarbejdet denne instruktion for at kunne hjælpe dig igennem montering af hjulene på din bil.
Forsendelsen indeholder :
4 stk. Alu fælge monteret & afbalanceret med dæk. –   16, 20, eller 24 stk. Bolte eller møtrikker (afhængig af bilmodel) –
4 stk. Centreringsringe (hvis nødvendig) –
4 stk. Kapsler med logo (design afhængig af fælgmodel)



Montageinstruktion :
1. Start med at finde et passende bæredygtigt sted at hæve bilen. Her bruges bilens donkraft eller andet tilsvarende. Sørg for at understøtte med bukke, inden det gamle hjul afmonteres.
2. Sørg for at alle anlægsflader er rene og at navet er fri for rust og ir. Rens om nødvendigt med f.eks. stålbørste og dernæst efterbehandle med et tyndt lag fedt. Tjek også om boltlængden passer i fælgen/på bilnavet.
3. Nu er du klar til at montere hjulet. Sørg for at have alle dele ved din side inden montering. Dette letter dit arbejde for dig.
4. Placer centrerings ringen indefra i centerhullet, påsæt derefter hjulet på bilens nav. Imens du fastholder med den ene hånd, på skrues enten bolte eller møtrikker med den anden hånd (Brug evt. krydsnøgle) BEMÆRK – Nogle dæk er retningsbestemte. Se omløbsretningen på siden af dækket (der er 2 stk. til højre side af bilen og 2 stk. til venstre side af bilen)
5. Spænd bolte eller møtrikker over kryds, og efterspænd med momentnøgle. HUSK efterspænd efter 300 – 500 km.
6. Påsæt centerkapsler og centerlogoet (Kan med fordel også klargøres inden fælgmontage på bilen)
7. Fjern bukke og sænk bilen.
8. Til sidst justeres dæktrykket. Ved levering er dækket pumpet op til 2,5 bar.Tjek din bils manual for korrekt dæktryk til netop din bil.
9. Ved spørgsmål til montering eller anden relevans, ring da 42422163 og vi guider dig gerne.
Denne instruktion er ment som en hjælp ved montering.
Vi anbefaler dog at få hjælp fra branche kyndig person eller få hjulene påsat på et værksted. Ms-Biler kan ikke drages til ansvar for person eller materielskader, ej heller monteringsomkostninger af enhver art.